Konceptet DANSALON blev skabt umiddelbart efter, at jeg havde mødt det franske dansekompagni "Bal Moderne" som med enkle koreografier, får folk til at danse på gader og stræder. Den glæde ved at danse sammen uanset erfaring eller alder tændte en gnist i mig og ideen til DANSALON blev grundlagt.

Jeg er uddannet på Nordisk Teaterskole fra 1993-96 i dans og fysisk teater. Efter uddannelsen skabte jeg, sammen med 5 kolleger performancegruppen BIDT. Et kompagni der holdt til i et nedlagt bageri i Ryesgade, hvor vi i 5 år producerede og spillede forestillinger, lavede improviserede performances og udviklede vores egen stil. Vi spillede både på vores eget lille sted, hvor der kunne sidde 30 publikummer, men turnerede også til steder som Kanonhallen og nuværende Bora Bora. I 1997 vandt vi en andenpris i en koregrafikonkurrence i Gronningen, Holland. 

Siden 2002 begyndte jeg at samarbejde med andre teatre og har siden da lavet både voksen- og børneteater, familieforestillinger, udendørsteater og shows (se C.V.)

I 2005 stiftede jeg teatergruppen STRIP sammen med to kolleger og vi har foreløbig produceret 3 voksenforestillinger der spillede på Plan B og FÅR302.

 

DANSALON tog sit afsæt for ca. 20 år siden og jeg har siden da undervist både virksomheder, skoler og til privatearrangementer i mange forskellige regi.

 

Jeg elsker selv at danse med andre og bruger tit dans som en glædesbooster i mit eget liv.